LED belysning rammer butikkerne

Skrevet af Rune Søgaard Larsen den

Nye LED-løsninger har i en længere periode floreret som alternativ belysning i supermarkeders kølemontre og som generelle spotbelysningskoncepter. Med de sidste nye skinner udviklet til kølemontre kan el-besparelsen komme helt op på 60 %.

For et par år tilbage begyndte lysdioder at integreres i kølemontre med godt resultat og med en stor energibesparelse til følge. Nu to år senere ser supermarkederne store fordele i enten at udskifte eksisterende lysstofrør til LED-skinner eller endda bestille helt nye montre, hvor LED-lyset er integreret fra fabrikken. Lysdioderne vinder indpas flere og flere steder og det giver rigtig god mening, hvis de anvendes i kolde områder – idet levetiden forlænges.

Besparelser på flere tusinde kroner

Butikker der i forvejen har installeret lysstofrør i deres kølemontre kan spare helt op til 60 % alene på el-forbruget. Hvad der ligges til denne el-besparelse er besparelsen på mindre køling. Lysdioder udvikler mindre varme end de ældre T8 lysstofrør og deres spoler. Men energibesparelsen kan blive endnu større hvis bevægelsesmeldere kobles til systemet. Med bevægelsesmeldere kan der tilvejebringes en belysningsinstallation som lysdæmpes, når der ingen aktivitet findes nær montret. Således skabes en yderligere el-besparelse og lysdiodernes levetid forlænges endvidere. Den store energibesparelse er med til at få betalt produktet af hurtigt. Typisk ligger tilbagebetalingstiden på 2-3 år. De nye LED-skinner der egner sig til kølemontre er designet til at kunne holde i 100.000 timer – hvilket giver en mærkbar vedligeholdelsesbesparelse.

LED-skinnerne bruger væsentlig færre watt, men lyser ofte mere grundet den retningsbestemte LED. Typisk fås LED-skinnerne i 12W udgaver, som direkte kan erstatte et 58W lysstofrør. Det vil sige at el-besparelsen alene ligger på omkring 46W.

Kødet bliver mere rødt

Lysdioder er en monokrom lyskilde, hvilket vil sige at selve halvlederen udsender en bestemt bølgelængde alt efter dens båndgab. De er således ikke af natur bredspektret ligesom en glødepære eller dagslys, men udsender f.eks. blåt, rødt eller grønt lys. Ved hjælp af fosfor kan en blå lysdiode besidde en god farvegengivelse. Lyskilder med en god farvegengivelse sælger en vare bedre. Det er her lysdioden bl.a. har en fordel set i lyset af lysstofrøret.

I supermarkeder findes der forskellige montre. De typisk anvendte er vertikale montre med døre og horisontale, hvor der typisk ligger kød, fisk og pålæg. Især kødets farve kan ændres markant ved brug af forskellige lyskilder. Belyses kød med lysstofrør har det sjællent den samme røde farve som hos slagteren. Lysdioder besidder den egenskab at ved at kombinerer hvide lysdioder med røde lysdioder kan mere appetitligt kød fremmes. Den hvide lysdiode vil typisk have en farvegengivelse på CRI70 – CRI95, hvor der med tilførelsen af den røde lysdiode skabes større energier i de længere bølgelængder.

Lysets farve spiller en vigtig rolle

Lysdioder kan sammensættes som er gjort klart, men farvetemperaturen spiller en vigtig rolle. De fleste supermarkeder foretrækker at anvende lysdioder med en farvetemperatur på CCT 3000K, når der er tale om belysning af kød og fisk. Farvegengivelsen skal ligge omkring CRI70 og i nogle tilfælde CRI95. Bevæger vi os over til non-food vare er det ikke unaturligt og belyse med en farvetemperatur på CCT4000 og nogle steder CCT 6000K. Ved non-food vare er der endvidere et mindre krav til farvegengivelsen, der sjællent kommer over CRI80. Derfor er det vigtigt at vide hvornår supermarkedet har behov for at kunne gengive farverne nøjagtigt for at sælge bedre og knap så nøjagtigt – fordi forskellen knapt kan ses.

Store kæder udskifter alt

Walmart er den største kæde i verden som har kørt LED-løsningerne ud i stor skala. Virksomheden har sat som mål at alle deres 5.366 butikker skal anvende LED belysning indenfor en kort årrække. Andre store kæder som Food City har udskiftet belysningen i 7.400 montre – hvilket har givet dem en el-besparelse på lidt over 2 millioner danske kroner. Ses der på danske varehuse har blandt andre Metro udskiftet lyset i deres kølemontre samt flere butikker fra Dansk Supermarked.

Tilbage